
Terapi og psykiatri
Terapi ved psykiske lidelser og diagnoser
Jeg har mange års erfaring med at arbejde med mennesker, der har psykiske lidelser eller diagnoser som en del af deres liv. Hos mig kan du få samtaleterapi, der tilpasses dine behov, uanset om du er i en psykiatrisk behandling eller ønsker et supplement hertil.
Jeg har erfaring med at arbejde med bl.a.:
- Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, BED, ortoreksi/overdrevet sundhed)
- ADHD og ADD
- Autismespektrumforstyrrelser (ASF)
- Personlighedsforstyrrelser
- Angst, OCD og tvangstanker
- Skizofreni
Mange oplever, at terapi kan give dem en dybere forståelse af sig selv og deres reaktionsmønstre samt hjælpe dem med at håndtere svære følelser, relationer og hverdagsudfordringer.
Du er velkommen til at kontakte mig for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Har dit barn en diagnose eller er I i udredning?
Overvej et forløb hos mig samtidig
Måske har du mistanke om, at dit barn har en diagnose. Måske venter I på en udredning, eller er allerede i gang. Måske er dit barn psykisk sårbart eller i mistrivsel af andre grunde. Det kan også være, at dit barn viser det gennem fysiske symptomer – som mavepine, hovedpine eller søvnproblemer.
Uanset hvad, er der ingen grund til at vente på en udredning eller at vente med at få hjælp. Det er altid gavnligt at berolige nervesystemet, både hos børn og voksne, uanset hvilken situation man står i.
Terapi kan være en vigtig støtte, også mens et psykiatrisk forløb er i gang.
Hvis du er i tvivl om, om det er det rette tidspunkt at starte i terapi, er du meget velkommen til at kontakte mig. Så kan vi sammen finde ud af, hvad der vil være mest hjælpsomt for dig.


Forløb ved siden af psykiatrisk behandling
Hvis dit barn, eller du selv, er i behandling i psykiatrien, for eksempel for en spiseforstyrrelse, kan I sagtens gå i forløb hos mig samtidig.
Hos mig får du eller dit barn et trygt rum til at arbejde med de følelser og temaer, der ligger bag symptomerne, og mulighed for at opnå en dybere forståelse af, hvad der er vigtigt for jer hver især.
Jeg har kendskab til psykiatrien og respekterer den behandling, der foregår der. Mit arbejde kan supplere psykiatrien, og sammen kan vi arbejde med de følelser og mønstre, der ligger bag udfordringerne, uden at det står i vejen for den behandling, du allerede modtager. Jeg samarbejder gerne med relevante behandlere og andre fagpersoner, hvis det giver mening for dig. Hvis det er relevant, kan vi tage en snak om, hvordan vi bedst tilrettelægger et evt. samarbejde.
Jeg har god erfaring med, at særligt unge gennem dette arbejde opnår nye indsigter og en større forståelse af sig selv – ofte noget, der styrker dem i deres samlede behandlingsforløb.
