Jeg tilbyder online samtaleterapi. Dette foregår som normale samtaler, men over skype på computeren, hvor vi kan se og høre hinanden. Skype samtaleterapi kan være et godt supplement til almindelig terapi eller parterapi.
Der kan være forskellige grunde til og/eller fordele ved at du gerne vil benytte dig af skypesamtaler.
Det kan til tider være krævende, i en ellers travl hverdag, at afsætte tid til terapi. Skæve arbejdstider begrænser måske dine muligheder for at gå i terapi i dagtimerne. Du er måske bosat i udlandet og vil gerne tale med en på dit eget sprog.
Uanset om dine grunde er af geografiske eller andre praktiske årsager kan vi tilrettelægge en særlig fleksibel terapiordning – også som en kombination af personlige møder og skypesamtaler.
Terapi online kræver at du har webcamera og mikrofon. Du er selv ansvarlig for at dit computerudstyr virker og at der er ordentligt lys og stilhed der hvor du er, så vores samtale får de bedste betingelser.
Du kan downloade skype gratis med følgende link/her: (http://www.skype.com/da/)
Er du i tvivl om hvorledes du kan benytte skype, er du velkommen til at kontakte mig.