
Lektiehjælp i matematik – med fokus på ro, struktur og læring
Har dit barn svært ved matematik, mangler selvtillid i faget eller kæmper med skolevægring? Jeg tilbyder special lektiehjælp i matematik, hvor jeg kombinerer min 20 års erfaring som underviser i udskolingen med min baggrund som psykoterapeut. Det betyder, at jeg ikke kun fokuserer på det faglige, men også på de mentale og følelsesmæssige faktorer, der kan stå i vejen for læring.
Min tilgang er særlig velegnet til unge, der:
- Har mistet motivationen eller troen på egne evner.
- Har oplevet skolevægring eller lange fraværsperioder.
- Oplever eksamensangst eller matematikangst.
- Har svært ved at holde fokus og strukturere deres læring.
Jeg arbejder med at skabe en tryg ramme, hvor læring bliver overskueligt og håndgribeligt – så den unge får succesoplevelser og genfinder motivationen.
Udvider til bredere special lektiehjælp
Jeg overvejer, at få en kollega ind til at varetage lektiehjælp i andre fag, så vi på sigt kan tilbyde en bredere støtte til unge, der har brug for en tryg ramme for læring.
Er du interesseret i at høre mere? Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dit barn.
Undervisningsdage og oplæg – for pædagogiske og terapeutiske fagpersoner
Med min mangeårige erfaring inden for både undervisning, psykoterapi og specialpædagogik brænder jeg for at videreformidle viden og praksiserfaring til kommende fagpersoner. Jeg tilbyder undervisningsdage og oplæg for studerende og fagfolk på lærer-, pædagog- og psykoterapeutuddannelser, hvor jeg kombinerer teoretisk indsigt med konkrete cases og praksisnære værktøjer.
Mulige temaer
- Selvværd, selvtillid, skyld og skam – hvordan det præger både børn, unge og voksne, og hvordan man kan arbejde terapeutisk og pædagogisk med det.
- Tværfagligt samarbejde – hvordan vi bedst spiller sammen på tværs af professioner for at skabe den bedste støtte.
- Relationsarbejde – betydningen af trygge relationer i pædagogisk og terapeutisk arbejde.
- Diagnoser og psykiatri – hvordan forståelse og viden om diagnoser som angst, OCD, ADHD, ASF, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser kan styrke arbejdet med målgruppen.
- Selvhjælpsgrupper – hvordan de kan struktureres og faciliteres for at skabe fællesskab og udvikling.
Målgruppe og format
Jeg tilbyder både kortere oplæg, workshops og hele undervisningsdage, der kan skræddersys til specifikke behov. Mit fokus er altid på anvendelighed i praksis – jeg formidler komplekse emner på en konkret og handlingsorienteret måde, så deltagerne får noget med sig, de kan bruge direkte i deres arbejde.
Er du underviser, faglig leder eller koordinator på en uddannelse og ønsker et inspirerende og praksisnært oplæg?
Kontakt mig gerne for at høre mere om mulighederne.
